Læs Artikel Fra Nyt Aspekt
Shamanistisk energiarbejde
Gengivet fra Nyt Aspekt - tidsskrift for sind-krop-ånd, januar 2004, www.nytaspekt.dk.
Han måtte bare overgive sig til den sorte jaguars kraft ...
I dag healer han ved at skabe forbindelse mellem en højere energikilde og jordens energifelt. Og dyreånder deltager ofte.
Timothy Dunphy’s Chi-Aura Integration er en hjælp til at forløse dybe blokeringer i krop og sind.
-af Annegrethe Ballegaard

Amerikaneren Timothy Dunphy har via indre vejledning skabt en terapeutisk metode, han også underviser i. Det er energiarbejde med shamanistiske elementer. Jeg har prøvet en session og giver her essensen af min oplevelse og af min efterfølgende samtale med Timothy.
Jeg modtages af en atletisk mand i 50’erne. Han virker afbalanceret og humoristisk og synes at hvile i sig selv.
Vi taler først om mit fokus for sessionen. Jeg vil bl.a. gerne mere i kontakt med min indre kraft. Vi undersøger, hvordan det ytrer sig i min krop – fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt. Hans krop er følsom for mit energifelt og opfanger sammenhængen mellem mine ord og min krop.
Kender jeg til hjernebølger? Forskerne måler jordens elektromagnetiske strøm ved samme frekvenser, blot meget kraftigere, siger Timothy. Dette arbejde er ligesom en lille magnet, der tiltrækkes af en stor.
Han gestikulerer, mens han taler energisk: - I denne session åbner Jorden. Du og jeg går ind i hendes favntag. Jeg er ikke healer. Jeg forbinder mig med himlen og jorden i en energihvirvel.
- Jeg lægger mine hænder forskellige steder på dig. Du føler måske varme eller prikken. Du bevæger dig måske i små ryk eller store, rytmiske bølger, mens energilegemerne omorganiserer sig. Du oplever måske stærke følelser, griner, græder, skriger, synger, laver vilde lyde eller slår i briksen – eller du ligger måske stille hele tiden. Stol på din krops visdom. Den ved, hvad du behøver for at heles.
- Når energien går gennem mig, kommer jeg måske ind i dine stærke følelser og kan grine, græde, skrige, synge eller lave vilde lyde, forklarer Timothy.
- Der er også shamanistiske elementer, dyreånder dukker måske op. Jorden tager energien ud af dig gennem mig ned i sit skød, healer den og giver den tilbage med lys og kærlighed. Dybest set arbejder vi med elektromagnetiske felter.
Timothy, vil du fortælle om den energi, du arbejder med?
- Videnskaben taler om geofysiske og himmelske frekvenser, der konstant bevæger sig mellem himlen og jorden. Mennesket kan integrere disse frekvenser. Det har man vidst i årtusinder. De orientalske mestre var også healere. De har altid sagt, at vi er ét med de universelle energier!
- Jeg har været professionel danser, har sort bælte af 5. grad i taekwondo og har studeret kampsport og mediteret i over 30 år. De orientalske healingsmetoder kalder energi for chi eller ki. Videnskaben betegner den som elektromagnetiske felter eller sammenhængende lys (laserlys) i modsætning til almindeligt, diffust lys.
- Forskerne har opdaget, at hjertet producerer kroppens stærkeste elektromagnetiske felt. Det kaldes torus og er holografisk og selvopretholdende. Også jorden og solen er toruser, der producerer ekstremt højtvibrerende energifelter. Healing finder sted, når disse tre energifelter integreres.
- Kampsportsfolk og healere kan gennem deres hænder producere et elektromagnetisk felt, der er et tusinde gange stærkere end hjertets. I kampsport anses mennesket for broen mellem himmel og jord.
- Chi-Aura Integration er en måde at anerkende og virkeliggøre denne viden, at integrere indre og ydre energi. Behandleren overgiver sig og forbinder sit hjertes energifelt med himlens og jordens hjerter. Klientens fastlåste følelser, smerter og traumer kan udtrykkes og forløses via energi, lyde og bevægelser. Kroppen bliver et lysredskab for himlens og jordens meget stærkere energi.
- Jeg får indre vejledning om, hvad jeg skal gøre i sessionen. Klienten kan opleve billeder og sammenhænge, men jeg føler primært energi i min fysiske krop. Sommetider får jeg beskeder og mærker åndelige hjælpende hænder inden i mine.
- Jeg arbejder på min egen måde og opmuntrer andre til at følge deres egen særlige stil ved at stole på deres iboende visdom. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke er healeren. Healingen finder sted ved at forbinde sig med en højere energikilde.
Mens vi sammen placerer briksen i overensstemmelse med mit elektromagnetiske felt, kommer Timothy pludselig med en dyb knurrelyd, som et stort kattedyr, og så begynder han at ”snakke sort” i samme dybe toneleje. Det virker højst mærkværdigt. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Samtidig føles det dybt beroligende.
Hvordan begyndte det egentlig?
- Min baggrund har forberedt min krop til at rumme og arbejde med stærk energi. Når man åbner sig for energien, kan man også få evnen til at bruge den. Det kan vi alle
– lære at bruge vores krop på specifikke måder, udvikle vores unikke stil.
- For 16 år siden skete det bare pludselig. En dag gav jeg en ven shiatsu-massage. Hun spurgte, om jeg kunne afhjælpe en specifik smerte, og ud af min mund kom: ”Ja, jeg kan gøre noget.”
- Jeg havde ingen anelse om hvad, men instinktivt lagde jeg mine hænder over og under området, og pludselig ”så” jeg en lysstråle mellem mine hænder. Min ven spurgte, om jeg før havde blæst folk omkuld med den energi. Men nej, jeg havde ingen anelse om, at det ville ske, når jeg rørte ved nogen.
- Det ville være nødvendigt, følte jeg, at studere mange forskellige healingsmetoder for at udvikle denne evne. Jeg var ved at lave en liste, da et tryk, en slags stor tilstedeværelse, meldte sig, både inden i og uden for mig. Der kom en besked ind i mig, der ”sagde”: ”Du kan lige vove på at studere nogen systemer eller læse nogen bøger. Vi skal nok lære dig alt, hvad du behøver at vide.”
- Så sad jeg i min stue og spekulerede på, hvad i alverden det var for noget. Men jeg måtte tage en beslutning: Have tillid til min indre viden eller studere andre systemer. Jeg valgte tilliden.
- I et par år øvede jeg mig på venner. De opmuntrede mig til at fortsætte. Mine hænder bevægede sig rundt, når de skulle, og jeg blev bedre til at mærke energimønstrene. Folk fik det bedre, og deres tilbagemeldinger hjalp mig til at skabe sessionerne, som de former sig i dag.
- Det vigtigste var, og er stadig, opmærksomheden på den indre vejledning og tillid. Det er også det, jeg lærer mine elever. Og forbindelsen vokser stadig.
Timothy indstiller sin arbejdsmåde helt efter mit velbefindende. Det skaber en tryg atmosfære. Undervejs i sessionen bliver jeg bedt om at tænke på ting, der har følelsesmæssig ladning. Det tænder en specifik frekvens i mit energisystem.
En tilsvarende, meget stærkere frekvens fjerner ladningen via ham, så det ikke længere kontrollerer mig. Det gælder også følelser, jeg ikke er bevidst om. Jeg behøver ikke engang at kende blokeringerne. De kan forløses energetisk alligevel.
Hvordan vidste du, at den indre vejledning var værd at følge?
- Jeg havde en dyb forståelse af, at hvis jeg ikke fulgte den, ville noget meget værdifuldt gå tabt. Jeg ville miste mig selv og min dybe forbindelse med min åndelige vejleder.
- Selv når det var hårdt, når jeg troede, jeg var ved at blive skør, og jeg ikke vidste, hvor jeg var, sagde ”de”: ”Bare bliv ved med at gå. Du vænner dig til det. Det er en kontinuerlig proces.”
I sessionen ligger jeg mest stille og oplever energiudvekslingen. Timothy brummer, fløjter, synger, laver udråb, hoste- og opkastningslyde og kraftige suge- og pustelyde.
De shamanistiske elementer, lydene, hvor kom de ind?
- På et tidspunkt sagde mine vejledere til mig: ”Nu hvor vi ved, du går indad, er det o.k. at samle oplysninger til en forklaring. Folk vil være mere modtagelige for arbejdet, hvis de kan forstå det.”
- Så begyndte jeg at læse. Shamanismen mener, at vi alle er forbundet, det er limen, der holder det hele sammen. Her må vi overgive os til en kraft, der er større end det individuelle ego. Stanislav Grof taler om det transpersonelle domæne, hvor man går ind i arketyper, tidligere liv, dyreånder osv. Jeg fandt beskrivelser af, hvad jeg allerede lavede.
- Joseph Chilton Pearce taler om en ”felteffekt”. Enhver gentagen tanke eller handling kan opbygge et energifelt, der kan udvide sig af sig selv, så information bliver tilgængelig. Sådan forklarer jeg min åbning til energimedicin.
- Så en dag, hvor jeg selv fik en session, endte jeg på gulvet, forvandlet til en stor, sort hunjaguar. Jeg kunne slet ikke bevæge mig som et menneske, jeg følte mig helt anderledes. Jeg var en jaguar, energimæssigt, og med en enorm kraft.
- Det chokerede og skræmte mig. Jeg troede, jeg var ved at blive skør. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre med det, og hvad ”de” ville med mig.
- Noget senere følte jeg en kæmpestor, sort ”tjærekugle” i maven hos en klient, jeg arbejdede med. Pludselig mærkede jeg en besked fra jaguaren: ”Få dine klør til at rive den tingest ud. Sæt din mund ned til den, bid og tyg den ud, slug den, lad den gå ned i jorden og lav knurrelyde.” Jeg sagde: ”NEJ! Det gør jeg ikke!”.
- Men jaguaren insisterede, indtil jeg til sidst måtte indvillige. Og jorden gav tjæren tilbage som en gylden lyskugle, der skød op gennem min krop og mit tredje øje og ind i klienten. Jeg mærkede lyset og stod bare og rystede. Så blev alt stille.
- Klienten oplevede nøjagtigt det samme. Hun havde forgæves forsøgt at slippe den tjærekugle gennem ti års terapi. Nu slap den, og hele kroppen blev fyldt af den gyldne lyskugle.
- Så sagde jeg bare indvendigt til jaguaren: ”O.k., nu har du min opmærksomhed. Jeg er din! Bare lad mig vide, hvad du vil!”. Nu skete der et skift i arbejdet. Lydene begyndte bare at komme ud af mig. Jaguaren talte. Jeg var klar til at lade dens kraft virke gennem mig.
Nogle voldsomme grådlyde får mig til at græde stille med. Jeg er for første gang i stand til følelsesmæssigt at kontakte en dyb sorg, jeg altid kun har fornemmet. Og på et tidspunkt forlader en stor mængde vrede mig på én gang.
Ind imellem hører jeg Timothy’s jaguar. Min krop synes at kende dette pudsige lydsprog. Det føles vidunderligt og meget helende.
Jaguarens ”snak” - det føles som et sprog!?
- Det er skam et sprog. Det kommer fra et virkelig dybt, urgammelt sted. Et par klienter har opfattet deciderede beskeder, som jeg også forstod. Men de fleste genkender det med kroppen. Rytmen og vibrationen har en specifik virkning.
Pludselig forvandler hele min højre side sig til en kolossal energimæssig boaslange, der vrider og vender sig. Den har en enorm kraft og rummelighed.
Lidt efter oplever jeg også en slange i venstre side, lillebitte, ekstremt hurtig og opvakt, med en stærkt handlekraftig energi. Min hjerne vil gerne rationalisere, hvad der foregår. Jeg giver slip. Energien klarer sig nok alligevel bedre uden min indblanding.
Senere dukker en blåhval op. Nu må jeg opgive enhver fysisk realitetssans. Min krop og hvalen synes lige store, og alligevel er jeg den energimæssigt i hele dens naturlige størrelse. Jeg kan mærke, at jeg bliver afbalanceret og helet, mens hvalens hale og mine bens energifelt bevæger sig i store udsving.
Jeg er glad for dyr og bruger dem også symbolsk i mit liv. Men det her er simpelthen fantastisk. Forunderligt at opleve dyreenergien så levende i min krop.
Timothy siger senere, at en del klienter oplever kontakt med dyreånder. Han mener, at jeg var direkte forbundet med arketyperne - den oprindelige essens - af de dyr, der besøgte mig.
Han foreslår, at jeg derhjemme i meditation forbinder mig med himlens og jordens hjerter, kontakter dyrene og hører, hvad de har at sige.
Efter en times tid på briksen er sessionen slut. Jeg er begyndt at mærke en enorm kraft strømme gennem mig. Jeg rejser mig forsigtigt. En masse energi er bearbejdet.
Jeg skal være opmærksom på, hvad der sker de kommende tre dage. Følelserne kan svinge stærkt, for cellernes kemiske ladning er frigjort af de elektromagnetiske felter. Og jeg skal drikke vand for at hjælpe giftstoffer ud af min krop.
Da jeg går derfra, er mine ben utroligt lette og alligevel jordbundne. Jeg har det, som om der er sket noget vigtigt.
De næste tre dage oplever jeg faktisk stærke rutsjeture. Efterhånden kommer der dybe indsigter og opgør med gamle mønstre. Og en stærk glæde. Jeg har fået dybere adgang til mig selv og min kraft.
Et år senere: Set i bakspejlet erkender jeg, at meget dybt følelsesmæssigt affald kan slippes energetisk uden en traumatisk bevidstgørelsesproces. Det opleves som en stor lettelse efter års gravearbejde.
Jeg mærker med stor glæde, at shamanistiske healingselementer, som fx hjælp fra dyreånder, er meget stærkere til stede i mit liv. Adgangen til min indre kraft er tiltaget umådeligt og vokser kontinuerligt, og det viser sig på alle områder i mit liv.

Annegrethe Ballegaard er vokalhealer og freelanceskribent.
Timothy Dunphy, Californien, USA, har i syv år givet sessioner og afholdt workshops i Danmark. Her har han nu også startet en uddannelse i Chi-Aura Integration.
Henv. om sessioner og kurser: Ulrik Fredslund Andersen, [email protected], Tlf. 4444 4480, www.chiaura.com.
Litteratur:
Energy Medicine in Therapeutics and Human Performance, James L. Oschman. Butterworth & Heinemann, 2003.
Læs også Tema: Shamanisme i NYT ASPEKT 4/89.

Copyright Timothy Dunphy. All Rights Reserved.